Karneval, knaldperler og kejthåndethed: Autonomi og friktion i moderne satanisme.
Satanisten har tilsyneladende tabt positionen som samfundsfjende nr. 1 til «fundamentalisten». Dette til trods kan Satan og satanisme stadig provokere, hvadenten det udarter sig i latterliggørelse, krænkelse eller rygtepanik. Kontrasten mellem symbolsk betydning og social marginalisering er et interessant tema, ikke mindst fordi satanister selv spiller på en selektiv provokatør- og offerrolle. Såvel indholdet i som praktiseringen af satanisme er derfor ganske uklar, flerstemmig og kontekstbestemt. Med dette udgangspunkt har jeg i doktorafhandlingen Between Darwin and the Devil (NTNU, 2011) undersøgt indflydelsesrige artikulationer af det sataniske, der konstruerer og forankrer en satanisk identitet i konkrete udtryk. Dette foredrag vil præsentere punktnedslag i dette studie. Ved at se på blandt andet Anton LaVeys Sataniske Bibel, Genesis Breyer P-Orridges kød-alkymi og nogle udpræget skandinaviske forenings-satanister kan vi, bag de åbenbare forskelle, isolere en række diskursive strategier og selv-teknologier, der karakteriserer det sataniske i moderniteten, herunder hybridisering, sanitisering og transgression.»